Expired: Vil du overtage Dagskolen på Den Klassiske Tegneskole på Glyptoteket?

07.01.19 | Opslagstavle

Efterfølger søges til Dagskolen på Den Klassiske Tegneskole

Der kan arrangeres undervisning 4 dage om ugen fra 11.00-17.45, 7 måneder om året.

Bemærk at der vil være afståelse for staffelier, bogsamling og tegneplader. Der vil medfølge en introduktion til det at undervise på Glyptoteket.

Dette er ikke et jobopslag i almindelig forstand, men en mulighed for overtagelse af en lille selvstændig Dagskole-undervisningsvirksomhed.

Tegneskolen benytter Ny Carlsberg Glyptoteks faciliteter til undervisningen, men er i øvrigt ikke administrativt eller økonomisk forbundet med Glyptoteket.

En basis ”forskoling” er ikke længere et interesseområde for de videregående visuelle læreanstalter efter konceptkunstens fremkomst.

Traditionen er opløst lige som så meget andet i vores tid efter computerens opfindelse og opgivelse af traditioner og håndværk.

Det vil sige, at man som ny underviser på Dagskolen Den Klassiske Tegneskole selv skal definere og lægge en undervisningsstrategi for, hvad tegning er for et medie der begrunder tegneskolens betydning og eksistens.

Lederen/underviseren skal godkendes af Glyptoteket og et kriterie er at være ansvarlig over for elevernes færden i samlingerne og samarbejde med Glyptotekets ledelse og dets personale.

Udfordringen er at udvikle et koncept/en vision, der kan tiltrække de unge.

Historie
Undervisning i tegning er en tradition der formentlig begyndte på Ny Carlsberg Glyptotek omkring 1907.

Hensigten var at give elever et indblik i de gamle mesters fordybelse og disciplin. Undervisningen gav færdighed og indsigt i, hvad det krævede at blive kunstner, før man søgte på en videregående uddannelse.
Ét af kriterierne var at kunne tegne før ansøgning om optagelse på Kunstakademiet frem til 1970erne.
Undervisningen gav de videregående skoler mulighed for at vurdere elevens motivering og talentets karakter.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Kunstnerisk baggrund
  • Undervisningserfaring
  • Skitse for vision for en nutidig undervisningsform

Frist for ansøgninger 15. februar 2018.

Ansøgningen og spørgsmål sendes til post@tegneskole.dk

Asbjørn Jakobsen www.tegneskole.dk