Expired: Open Call: Netværksmøde for kunstnere og kuratorer 2018

04.04.18 | Opslagstavle

Aarhus Billedkunstcenter og Kunsthal Aarhus inviterer fredag d. 4. maj 2018 kl. 13-17 til et netværksmøde for kunstnere og kuratorer i Kunsthal Aarhus.

Hvem kan søge om deltagelse:
Kunstnere der bor, arbejder eller er uddannet i Aarhus eller Region Midtjylland. Ansøgere skal have en uddannelse fra et dansk kunstakademi eller en tilsvarende udenlandsk institution. Vi ser bort fra dette krav, hvis ansøger har en professionel, dokumenteret praksis som kunstner bag sig.

Vi forventer at udvælge 14 kunstnere, der skal samtale med 3 kuratorer i møder af 25 minutter (efter speed-dating-konceptet).

Ansøgningsfrist: d. 15. april 2018
Svar på ansøgninger forventes senest d. 27. april, 2018

Krav til ansøgningen:
Max 1 side, inklusiv nedenstående punkter:

  1. Kort præsentation af dig og din kunstneriske praksis
  2. Motivation for hvorfor du gerne vil deltage i netværksmødet
  3. Kort CV samt kontaktoplysninger
  4. Links til website med billeder af dine værker – alternativt max 2 ekstra sider med billeder.

Du kan desuden vedlægge en prioriteret liste over hvilke af kuratorerne, du gerne vil møde (vi kan ikke garantere, at ønskerne kan opfyldes).

Ansøgningerne bliver vurderet af Aarhus Billedkunstcenter og Kunsthal Aarhus på baggrund af ansøgers motivation for deltagelse samt kunstfaglig baggrund og praksis.

De udvalgte kunstnere skal inden netværksmødet indsende en kort biografi/præsentation (max 600 tegn, på engelsk), samt et foto af ansøgeren.

Ansøgninger sendes til: projektkoordinator@aabkc.dk
Henvendelser og spørgsmål besvares pr. mail: leder@aabkc.dk eller telefon: 23 45 33 60

Deltagende kuratorer:
Bekræftede pt.: Mathias Kryger (kurator, kunstkritiker og kunstner), Iben Elmström (kurator og leder af SixtyEight Art Institute), Tine Colstrup (Museumsinspektør, Louisiana), Marie Oxholm Ziegler (kurator og redaktør, Gl. Holtegaard).

Desuden forventer vi, at vores kurator-i-residence på Aarhus Billedkunstcenter deltager. Nærmere information følger snarest.

Vi opdaterer med mere information om de deltagende kuratorer her.

Netværksmødet er støttet af BKFO-Fonden og Aarhus Kommune – Kulturudviklingspuljen.