Expired: Nyt bestyrelsesmedlem til Aarhus Billedkunstcenter

06.03.18 | Opslagstavle

BKF er blevet bedt om at indstille et nyt medlem til bestyrelsen for Aarhus Billedkunstcenter. Kunne det være noget for dig?

Aarhus Billedkunstcenter (AaBKC) er et fagligt mødested for billedkunstnere i Aarhus og Region Midtjylland. Centret rådgiver og udvikler kompetencer, giver sparring på projekter og bidrager til netværksdannelse og samarbejde på tværs af fagligheder og erfaringer. AaBKC’s mål er at styrke arbejdsvilkårene for lokale billedkunstnere – erfarne såvel som nyetablerede – og være med til at udvikle det lokale kunstmiljø i samarbejde med kunstnere, institutioner, erhvervsliv og i internationale netværk. Mere info: https://aabkc.dk/

Bestyrelsen mødes 4 gange om året. Bestyrelsesposten er ulønnet og der ydes ikke transportgodtgørelse.

Hvis du er bosiddende i eller omkring Aarhus og har lyst til at prøve kræfter med denne bestyrelsespost, skal du sendes en kortfattet ansøgning til BKF – bkf@bkf.dk senest søndag den 18. marts.