Gavlkunstværk – Amager Bio/Tuborg – Open Call

12.03.18 | Opslagstavle

Amager Bio og Tuborg søger kunstnere til udarbejdelse af et kunstværk på gavlen i krydset mellem Englandsvej og Sundholmsvej – i nærheden af Amager Bio.

Amager Bio og Tuborg afholder derfor en konkurrence, hvor vinderen præmieres med 100.000 kr.

Om projektet

Amager Bio ønsker i samarbejde med Tuborg at skabe et kunstværk, der har et højt kunstnerisk niveau, og som skaber værdi for de forbipasserende og området som helhed.

Kunstværket skal være på gavlen for enden af Sundholmsvej i krydset mellem Englandsvej, og er planlagt til at være synligt i mindst 5 år. Det er sponsoreret af Tuborg hvis logo, sammen med Amager Bios, skal være tiltede på gavlen som afmelding. Det skal være muligt for Amager Bio og Tuborg at gengive værket på eksempelvis billede eller plakat i den periode.

Vi ser gerne meget forskellige bud på udformningen fra alle der er erfarne med udarbejdelse af visuelle udtryk.

Proces for konkurrencedeltagelse og udvælgelse

På baggrund af en skitsekonkurrence, vil Amager Bio og Tuborg vælge en vinder ud fra følgende kriterier:

  • Evnen til at arbejde stedspecifikt med en gavl der skal spille op til kvarteret
  • Evnen til at tænke nyt, vise mod og skabe opmærksomhed
  • Værket gerne have musik som tematik – mere eller mindre abstrakt
  • Ansøgerens tidligere kunstneriske virke.

Skitserne vil blive vurderet af:

  • Ole Fick – billedkunstner og musiker
  • Rikke Juellund – Scenograf
  • Emil Grønkær Svendsen – Pr- og marketingmanager, Amager Bio
  • Eva Rehling – Kulturchef Amager S, herunder Amager Bio
  • Peter Giacomello – Sponsorship and Reputation Director, Tuborg/Carlsberg

Hvad skal ansøgningen indeholde

Ansøgningen skal afleveres elektronisk og indeholde hvad der svarer til maksimalt 2 A4-sider med en skitse af det foreslåede gavlværk og et C.V.
Sider ud over dette vil ikke indgå i bedømmelsen.
C.V.’et må gerne indeholde links.

Læs mere på amagerbio.dk/gavl


Besigtigelse af gavlen

Gavlen kan beses på Englandsvej, der hvor Sundholmsvej munder ud i Englandsvej.
Adressen er Torben Oxes Alle 2, 2300  KBH S

Deadline

Deadline for deltagelse er 30. april, hvorefter bedømmelsesudvalget vil træffe beslutning. Folk vil få svar herefter.
Materialet skal afleveres elektronisk på gavl@amagerbio.dk

Værket forventes herefter færdiggjort på gavlen i sommeren 2018.

Yderligere spørgsmål kan stilles til emil@amagerbio.dk