BKF-pris hylder kunstnernes egne udstillingssteder

»Kunstneres egne udstillingssteder og projekter er drevet af et beundringsværdigt engagement og er ofte finansieret af kunstnernes egne midler. De spiller en vigtig rolle for udviklingen i hele kunstlivet, og fortjener langt mere anerkendelse og synlighed.«

Sådan lyder det fra Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF), der sammen med forbundets bestyrelse står bag BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder.

Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder består af tre præmieringer på hver 25.000 kr., som i år uddeltes ved en festlig sammenkomst fredag 26. oktober 2018 kl. 16-18 i Carlsberg Akademiets Pompejisal i København

Her er vinderne af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2018…

Se juryens shortliste til Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2018 her…

Se alle de nominerede til Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2018 her…

Se programmet for prisfesten på arrangementets Facebook-begivenhed her…

 

Vi håber, at mange også i år vil nominere kunstnerdrevne steder. På den måde er vi alle med til at synliggøre og hylde kollegers arbejde.

»Kunstnerdrevne udstillingssteder skaber faglige muligheder for andre kunstnere og bidrager med kritisk tænkning, eksperimenter og nye former for visuel kultur. Det er en særlig form for kollegiale samarbejder, der ofte eksperimenterer med rammerne og formen for, hvordan kunst kan vises. Alle bidrager de til at forny og udvikle kunstscenen. Med prisen ønsker BKF at anerkende det væsentlige kunstneriske udviklingsarbejde, der udføres i disse projekter.«

Pengene til prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder kommer fra BKF’s andel af Copydans kollektive midler, der således kommer hele standen til gode.

Alle har henover sommeren kunne indstille en eller flere favoritter til prisen. Fristen var 15. august.

Vinderne udvælges af en jury, der i år består af billedkunstnerne Anna Margrethe Pedersen, Uffe Isolotto og BKF’s formand Nis Rømer.

Vinderstatuetten ‘Artist Run’ af billedhugger Anders Bonnesen.

Kriterier:
Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder kan både være permanente og midlertidige. Kriteriet er, at stedet er drevet af billedkunstnere (evt. i samarbejde med formidlere eller andre faggrupper). Individuelle kunstneres udstillinger kommer ikke i betragtning. Præmieringen er tænkt til nye initiativer og udstillinger fremover.

 

Find vej til prisfesten i Carlsberg Akademi
Prisfesten finder sted i Carlsberg Akademi, den gamle brygger J.C. Jacobsens private villa på Carlsbergområdet. Der er indgang fra Gamle Carlsberg Vej 15, ti minutters gang fra Carlsberg S-togstation.

Se kort over området her…

 

 

 

Se vinderne af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017 og læs juryens motiveringer her…

 

Se vores lille video om BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017 her…

 

Se alle de nominerede til Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017, klik her…

 

 

 

 

Læs reportage fra prisfesten 2016 og se motiveringerne for tildelingerne af priserne, klik her…

 

Læs Fagbladet Billedkunstneren #4 2016 med tema om kunstneres selvorganisering, klik her…

 

 

Foto øverst på siden fra prisfesten for kunstnerdrevne udstillingssteder: Katrine Møbius.