BKF studierejse til den 10. Berlin Biennale – 6.-9. september 2018

06.03.18 | Opslagstavle

BKF  tilbyder nu en tur til den 10. Berlin Biennale i perioden 6.-9. september 2018 for BKF’s medlemmer.

Titlen for denne biennale er We don’t need another hero, og kuratoren Gabi Ngcobo har inviteret Moses Serubiri (Kampala, UG), Nomaduma Rosa Masilela (New York, US), Thiago de Paula Souza (São Paulo, BR), og Yvette Mutumba (Berlin, DE) til at samarbejde med hende som det kuratoriske team.


Det kuratoriske team for den 10. Berlin Biennale – fra venstre:
Thiago de Paula Souza, Gabi Ngcobo, Nomaduma Rosa Masilela, Yvette Mutumba, Moses Serubiri,
Foto: F. Anthea Schaap

Ligesom tidligere foregår biennalen flere forskellige steder i Berlin.

BKF’s formand Nis Rømer vil være rejseleder på turen, som vil byde på rig lejlighed til at få ny viden, diskutere kunst og være i godt selskab!

Turen koster 1.200 kr pr. person og inkluderer:

  • Bus København-Berlin tur/retur
  • 3 overnatninger på Hotel Transit Loft, Prenzlauerberg, på 3-6 sengsværelser. Morgenmad er inkluderet
  • Entré til Berlin Biennalen
  • Guidet arkitektur-tur i Berlin
  • Transport til og mellem de forskellige udstillingssteder
  • Rejseleder

Afrejse og hjemkomst:
Afgang fra DGI-Byen i København: Torsdag den 6. september 2018 kl. 08.00
Hjemkomst til DGI-Byen i København: Søndag den 9. september 2018 kl. ca. 17.

Indkvartering
Alle deltagere vil blive indkvarteret i 3-6-sengs værelser (kønsopdelt!) på Hotel Transit Loft i Prenzlauerberg.
Det er ikke køjesenge, og der er sengetøj og håndklæder på hotellet.
Ønsker man at dele værelse med specifikke deltagere, kan man angive det i skemaet nedenfor og vi vil så efter bedste evne forsøge at imødekomme ønskerne.

Program
Programmet for turen vil blive lagt ud her, efter Berlin Biennalen har offentliggjort sit program.

TILMELD DIG REJSEN NEDENFOR – du modtager inden for en uges tid en en mail fra BKF med betalingsoplysninger:

Tilmelding til BKFs studierejse til den 10. Berlin Biennale - 6.-9. september 2018