Atelierpladser i Aarhus for dimittender

24.06.19 |

Foreningen Corporum tilbyder atelierpladser i et atelierfællesskab i Aarhus til afgængere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi og andre videregående, udenlandske kunstuddannelser. Foreningen henvender sig til kunstnere, der har fuldført enten basis- (bachelor), diplom- eller masteruddannelse.

Tilbuddet gælder for kunstnere, der inden for en tidsperiode på fem år, har afsluttet uddannelse. Corporum er en nystartet forening støttet af Aarhus kommune. Foreningen har til formål at skabe gunstige produktionsbetingelser, styrke og udvikle unge kunstnere og det aarhusianske kunstmiljø.

Fra begyndelsen af 2020 tilbyder Corporum medlemmer at leje sig ind i lokaler i det nye atelierfællesskab i hovedbygningen på Godsbanen i Aarhus. På nuværende tidspunkt kan foreningens medlemmer leje midlertidige lokaler på det nedlagte Amtssygehus i Aarhus, indtil det bliver muligt at overtage de nye lokaler på Godsbanen.

Et medlemskab af foreningen koster 300 kr. årligt. Der vil være forskellige typer og størrelser af lokaler. Corporum råder ligeledes over et fælles udstillingslokale samt udstyr og værktøj til udlån.

Hvis dette vækker interesse, vil vi meget gerne høre fra dig. Så kan vi få en idé om, hvor mange pladser vi kan udfylde – både til lokalerne på Godsbanen næste år og til de midlertidige pladser på Amtssygehuset.

Ved henvendelse kan vi informere om kvadratmeterpris på ledige lokaler. Såfremt du har interesse eller yderligere spørgsmål, henvend dig gerne på mailadressen info@corporum.dk

Venligst Corporums bestyrelse